Så har jeg endelig fået læst Alice i Eventyrland skrevet af Lewis Carroll. En mangel i min opdragelse tilsyneladende da alle omkring mig lader til at kende den forfra og bagfra.
Jeg har valgt at læse udgaven som Leonora Christina Skov har genfortalt ud fra den originale tekst - nu med mere opdateret sprog og fortsat masser af finurligheder og sprogblomster.
"... ud mellem tidsler, mælkebøtter og svajende græsstrå kom en hvid kanin med knaldrøde øjne spurtende, og det var måske ikke så sært i sig selv. Det var måske heller ikke så sært, at han mimrede: "Splitte mine gulerødder! Jeg må rubbe mine kaninfødder!" ud mellem fortænderne (eller i situationen tænkte Alice i hvert fald, at det ikke var så sært. Siden syntes hun nok, at hun burde have undret sig allerede hér). Men det var først da kaninen flåede et lommeur op af lommen på sin forede, hvide vest og tjekkede tiden, før han skyndte sig videre, at hun undrede sig nok til at komme på benene."
Jeg følte mig underholdt og forundret af denne mærkelige historie. Jeg har absolut ingen analyse af historien, men kan forstå via Google, at den handler om hendes rejse fra barn til voksen. Eller handler den blot om en hvid kanin med rød vest og lommeur?
Jeg kender selvsagt ikke andre udgaver end denne. Men jeg kan lide sproget og finurlighederne, afvekslingen og bilder mig derfor ind at den er god og måske endda bedre? end tidligere danske udgaver.
Steffen Larsen fra Politiken kan også lide den. Han skriver at Leonora Christina Skov giver historien gas, turbo og baghjul. Jo han gør!
- - - - -
Fakta
Alice i Eventyrland
af Lewis Caroll
Genfortalt af Leonora Christina Skov
Antal sider: 166
@Forlaget Sesam 2006, 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 87-11-22402-9
¯\_(ツ)_/¯
Og så skulle jeg blive nogen-og-fyrre førend jeg fik hilst pænt på George Orwells Kammerat Napoleon. Jeg har kendt til bogen længe, men af en eller anden grund er jeg aldrig rendt ind i en lærer, der har syntes at den var pligt-pensum. Mærkeligt ... satiriske fabler med politisk hovedtema er ellers selvskrevet som pligt-pensum.;
Den handler jo om Jones' dyr, som gør oprør imod Jones og hans tyranni. Dyrene jager ham på porten og opretter i stedet deres eget socialistiske styre på gården. De deles om tingene. I hvert fald til en start ...
Der er mange skønne formuleringer og betragtninger i bogen. Som for eksempel da der udbryder valgkamp.
Dyrene delte sig i to partier under slagordene "Stem på Snowbal og tre dages-ugen" og "Stem på Napoleon og det fulde trug". Benjamin var det eneste dyr, der ikke meldte sig ind i noget af partierne. Han ville ikke tro hverken at der ville blive mere foder eller at vindmøllen ville begrænse arbejdstiden. Vindmølle eller ikke vindmølle, sagde han, livet ville blive ved med at være, som det altid har været - nemlig surt.
Senere ... er der ikke så fantastisk meget sjovt i bogen. Ikke for en følsom sjæl som mig. Jeg blev faktisk lidt ked. Der er så mange paralleller - ikke kun til svundne tider, desværre. De sidste 3-4 kapitler skimmede jeg blot.
Men nu har jeg altså fået læst bogen - endelig. Den er bestemt ikke uvedkommende eller uinteressant. Og jeg synes den er værd at overveje i pensum - for jeg ville have haft fornøjelse af at diskutere bogen i samfundsfag, historie eller drama.
Nu sidder jeg bare selv. Og det blev bogen ikke bedre af.
- - - - -
