26. okt. 2018

Agatha Christie

Jeg er kæmpe fan af Agatha Christie's krimier. Jeg er vild med den måde hendes fortælleteknik er bygget op på, om løsningen af en gåde, som kan minde om et puslespil.



Hun lægger nogle brikker frem for læseren og tilbyder denne at gætte på, hvem der er morderen. Hun indbygger ofte de afgørende ledetråde i dialogen mellem de involverede - og evnen til at sløre væsentlige spor.

Motivet til forbrydelserne, ægte og falske alibier er andre ingredienser, som flytter fokus fra en af de mistænkte til en anden i løbet af opklaringsforløbet. Det er ofte blevet fremhævet, at hendes helt specielle evne var, at læseren som som regel blev overrasket af løsningen på "puskespillet" uden at føre sig snydt.[

Agatha Christie var konservativ af livssyn, men ret uinteresseret i praktisk politik. Hendes sociale position og politiske synspunkter har vildledt mange anmeldere til at udelukke netop den klassiske konservative samfundsstøtte som gerningsmand. 


Hvis læseren skal have en chance for at gætte løsningen på en Christie-mordgåde, er første betingelse, at denne husker, at alle er under mistanke uanset deres position i bogen; det skal dog tilføjes, at der også er mange eksempler på, at den tilsyneladende mest sympatiske eller mest interessante person i en Christie ikke er morderen.

Ofte udnytter hun læserens formodede fordom om hendes sympati for en bestemt person, til at vildlede. 
Fx når hun gør den opofrende mor og hustru til skurken, ligesom hendes aversion mod selvstændige, stærke kvinder ikke forhindrede, at disse kunne optræde både som heltinder og skurke. Denne evne til at variere sit persongalleri har været med til at hæfte begrebet ”Least Likely Suspect” på den skyldige i hendes romaner.

Christie har selv understreget, at der kun findes tre grundmotiver til forbrydelser: Penge, kærlighed og frygt. I trekantdramaet kan disse tre grundmotiver kombineres og varieres, og flere af hendes bedst sælgende romaner udnytter disse muligheder.

Der skal ikke herske tvivl om at mine yndlingshistorier af Christie er dem med Hercule Poirot og dem med Miss Marple, omend jeg også er stor fan af "En af os er moderen", som ikke har en hovedperson som sådan.

Af Hercule Poirot-romanerne er mine favoritter bla. klassikerne "Mordet på Orientekspressen", "Døden på Nilen" og "Solen var vidne".
Udover at have læst dem, har jeg også set samtlige filmatiseringer af bøgerne. Elsker at sammenligne detaljer, vinkler og fokus.

Mine Miss Marple-favoritter omfatter stort set samtlige romaner, med hende som hovedperson. "Liget i biblioteket", "Mordet i præstegården", "Døden kommer med posten", "Det caribiske mysterium", "4.50 fra Paddington", "En håndfuld rug" og "Nemesis" ... og nåja "Inviation til mord" og ikke at forglemme "Bertrams Hotel". 

Ligesom med Poirot-romanerne, har jeg også set samtlige indspillinger af Marple-romanerne. Og jeg har ingen yndlingsskuespiller i hovedrollen - synes de alle gør det godt på hver sin måde. Og det er det der er spændende. Bøgerne er dog, og naturligvis, de mest detaljerede - og dermed de mest interessante.


Og her til sidst er der 3 ting du måske ikke vidste om Agatha Christie:

  1. Hun har også skrevet 6 kærlighedsromaner under pseudonymet Mary Wetmacott.
  2. Under 2. verdenskrig arbejdede hun på apoteket på University College Hospital, hvor hun fik indsigt i gift og deres forskellige virkemåder
  3. MI5 har efterforsket hende i forbindelse med en roman, som de synes gik lige tæt nok på virkeligheden og de mistænkte hende derfor at have kontakter i efterretningsvæsnet - i 1941. 

Den kære fru Agatha Christie er mit store kvindelige forfatterforbillede. Og hvis du en dag ikke aner hvad du skal læse, så kan du altid give dig i kast med en Christie-krimi.



@Livia
- - - - -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar