10. nov. 2018

Hvor intet bryder vinden

Nå. Indtil nu har jeg kun læst 2 "ikke-typiske" bøger af Leonora Christina Skov. Det vil sige, den ene er en genoversættelse af Lewis Carolls Alice i Eventyrland - og så naturligvis Den, der lever stille, som jeg kan forstå også adskiller sig fra de andre idet den direkte omhandler egne oplevelser.

Men nu er jeg blevet nysgerrig. Og da jeg på det lokale bibliotek faldt over en lydbog af Hvor intet bryder vinden, røg den med hjem. Naturligvis.



Gys, altså. Det er jo en krimi. Minder helt utrolig meget om Agtaha Christie's "And then there were none", med de her fremmede mennesker der er samlet på en ø uden kommunikation til omverdenen. 

Og så de der fajancehunde, som pendant til "indianerdrengene" i Agatha Christie's klassiker - de hunde var måske ikke tvingende nødvendige, men sjove for en AC-fan som jeg.

Mange, mange paralleller til AC, men også noget helt anderledes, fx at forbrydelserne godt nok er individuelle, men alligevel hænger uløseligt sammen for alle personernes vedkommende.

Romanen er bygget op omkring den øde og vindomsuste 'Stormø'. Her inviteres 7 forskellige mennesker, til et gratis ophold, der skal fremme deres kunstneriske virke. Den ukendte ejer og godgører har imidlertid "glemt" at fortælle deltagerne, at de vil være uden nogen kontakt til omverdenen. Der er hverken telefon eller internetforbindelse på øen, ligesom båden de sejles over i, vender om så snart de er sat i land. 

Umiddelbart er det syv meget forskellige mennesker, der ikke har andet end kunsten til fælles, og faktisk kan de slet ikke lide hinanden. Der opstår dårlig stemning straks de mødes, og ingen forsøger at ændre tingene. Da den ene forsvinder i skoven, bliver der slået endnu dybere revner i samværet - og da 6 bliver til 5 personer efter et dødsfald slår frygten og usikkerheden igennem. 

Udover at følge de syv personer under opholdet på øen, trævles deres liv op stykke for stykke. Alle har de et problem med fortrængning, mørke sider og frem for alt narcissisme - men hvorfor er de på øen, og er de alle numre i dødens kø? Ifald de er det: hvem er så den næste, og hvorfor?

Igen er jeg betaget af de billeder, som Leonora Christina Skov tegner med sine ord:
  • tanken var begyndt at løbe i ring som et understimuleret kæledyr
  • som at vride vand af en knastør karklud
  • viserne på vækkeuret flyttede sig for hurtigt
  • hvor intet bryder vinden
  • hans ord føltes som minusgrader, der gik direkte i knoglerne
  • forventningerne marcherede taktfast hen over ham
  • slog et mentalt kryds over hendes ansigt
  • hendes eget liv faldt ned over hende i et kaos af åbne spørgsmål
  • hendes mave var flad, af alle de børn, hun ikke havde født

Jeg håber at også denne bog udkommer i en lækker hardback-udgave. Når den gør, skal den hjem og stå på hylden sammen med de andre LCS bøger, som jeg er blevet nødt til at købe også. Faktisk ytrede jeg dette ønske på Instagram, og Leonora Christina Skov svarede tilbage, at den kommer her i efteråret ...


©Livia
- - - - - 
Fakta

Lydbog:
Hvor intet bryder vinden 
af Leonora Christina Skov
Indlæst af Maria Stokholm
Tid: 9 timer, 56 minutter 
@Politiken 2015  
ISBN: 9788-740-0240-12

¯\_(ツ)_/¯

26. okt. 2018

Agatha Christie

Jeg er kæmpe fan af Agatha Christie's krimier. Jeg er vild med den måde hendes fortælleteknik er bygget op på, om løsningen af en gåde, som kan minde om et puslespil.



Hun lægger nogle brikker frem for læseren og tilbyder denne at gætte på, hvem der er morderen. Hun indbygger ofte de afgørende ledetråde i dialogen mellem de involverede - og evnen til at sløre væsentlige spor.

Motivet til forbrydelserne, ægte og falske alibier er andre ingredienser, som flytter fokus fra en af de mistænkte til en anden i løbet af opklaringsforløbet. Det er ofte blevet fremhævet, at hendes helt specielle evne var, at læseren som som regel blev overrasket af løsningen på "puskespillet" uden at føre sig snydt.[

Agatha Christie var konservativ af livssyn, men ret uinteresseret i praktisk politik. Hendes sociale position og politiske synspunkter har vildledt mange anmeldere til at udelukke netop den klassiske konservative samfundsstøtte som gerningsmand. 


Hvis læseren skal have en chance for at gætte løsningen på en Christie-mordgåde, er første betingelse, at denne husker, at alle er under mistanke uanset deres position i bogen; det skal dog tilføjes, at der også er mange eksempler på, at den tilsyneladende mest sympatiske eller mest interessante person i en Christie ikke er morderen.

Ofte udnytter hun læserens formodede fordom om hendes sympati for en bestemt person, til at vildlede. 
Fx når hun gør den opofrende mor og hustru til skurken, ligesom hendes aversion mod selvstændige, stærke kvinder ikke forhindrede, at disse kunne optræde både som heltinder og skurke. Denne evne til at variere sit persongalleri har været med til at hæfte begrebet ”Least Likely Suspect” på den skyldige i hendes romaner.

Christie har selv understreget, at der kun findes tre grundmotiver til forbrydelser: Penge, kærlighed og frygt. I trekantdramaet kan disse tre grundmotiver kombineres og varieres, og flere af hendes bedst sælgende romaner udnytter disse muligheder.

Der skal ikke herske tvivl om at mine yndlingshistorier af Christie er dem med Hercule Poirot og dem med Miss Marple, omend jeg også er stor fan af "En af os er moderen", som ikke har en hovedperson som sådan.

Af Hercule Poirot-romanerne er mine favoritter bla. klassikerne "Mordet på Orientekspressen", "Døden på Nilen" og "Solen var vidne".
Udover at have læst dem, har jeg også set samtlige filmatiseringer af bøgerne. Elsker at sammenligne detaljer, vinkler og fokus.

Mine Miss Marple-favoritter omfatter stort set samtlige romaner, med hende som hovedperson. "Liget i biblioteket", "Mordet i præstegården", "Døden kommer med posten", "Det caribiske mysterium", "4.50 fra Paddington", "En håndfuld rug" og "Nemesis" ... og nåja "Inviation til mord" og ikke at forglemme "Bertrams Hotel". 

Ligesom med Poirot-romanerne, har jeg også set samtlige indspillinger af Marple-romanerne. Og jeg har ingen yndlingsskuespiller i hovedrollen - synes de alle gør det godt på hver sin måde. Og det er det der er spændende. Bøgerne er dog, og naturligvis, de mest detaljerede - og dermed de mest interessante.


Og her til sidst er der 3 ting du måske ikke vidste om Agatha Christie:

  1. Hun har også skrevet 6 kærlighedsromaner under pseudonymet Mary Wetmacott.
  2. Under 2. verdenskrig arbejdede hun på apoteket på University College Hospital, hvor hun fik indsigt i gift og deres forskellige virkemåder
  3. MI5 har efterforsket hende i forbindelse med en roman, som de synes gik lige tæt nok på virkeligheden og de mistænkte hende derfor at have kontakter i efterretningsvæsnet - i 1941. 

Den kære fru Agatha Christie er mit store kvindelige forfatterforbillede. Og hvis du en dag ikke aner hvad du skal læse, så kan du altid give dig i kast med en Christie-krimi.



@Livia
- - - - -

22. okt. 2018

Grønspættebogen

Jeg elsker at lege i naturen, snitte pinde, spille guitar, skyde med bue, lave parkour, bygge huler, klatre og at finde fine sten. Altså sådan lidt som de fleste drenge i 10'erne.  Så Grønspættebogen er lige noget for mig.



Grønspættebogen for 2018 er delt op i 4 forskellige dele:

  • Det vilde friluftsliv
  • Indendørs eventyr
  • Videnskab!
  • Mystik og mærkværdigheder


Jeg har læst om gletsjermonsteret fra Klondyke, Lejrbål og brandsikkerhed, Genkendelse af visse giftige planter, Hikke, Solur, Golf, Dada Urkas hemmelige kode, Hundevask, Evighedskalender, Robotbøller og meget mere.

Bogen er sjov at læse og det er nemt når hvert afsnit kun er 1-3 sider. Så man behøver ikke læse den i bestemt rækkefølge, men bare som man har lyst.


©Sancho
- - - - - 
Fakta

Grønspættebogen 
af Disney 
Antal sider: 312 
@Egmont 2018  
ISBN: 978-87-9356-767-2

¯\_(ツ)_/¯

20. sep. 2018

Den røde adressebog

Bogens forside fangede mit blik, da jeg forbi hylden med 14-dages lån på det lokale bibliotek. Det er ellers ikke en hylde jeg ynder, da jeg oftest slet ikke kan nå at læse en bog på kun 2 uger - både fordi jeg har ret mange andre gøremål i min dagligdag, men som regel er jeg jo også allerede i gang med 1-2 andre bøger ...



"Jeg ønsker dig nok ... Nok af sol til at lyse dine dag op, nok af regn så du kan forstå at sætte pris på solen, nok af glæde til at styrke din sjæl, nok af smerte til at værdsætte de små glæder i livet - og nok af møder til at klare at sige farvel".

Det er en meget, meget smuk bog. Rørende, vedkommende men også en barsk historie. Jeg tudede hele vejen igennem sidste trediedel af bogen - og smilte. For sikke en dejlig fortælling - jeg var rørt.

Bogen handler om Doris som har haft sin adressebog siden 1928. I den lille bog bærer hun minderne om alle de mennesker, hun har mødt gennem livet. Nu er hun 98 og bor alene i en lejlighed i Stockholm. 


De fleste af navnene i adressebogen er efterhånden streget over, døde, og hendes eneste kontakt til omverdenen er hjemmehjælperens besøg og samtalerne med niecen Jenny, som bor på den anden side af Atlanten. 

En dag begynder Doris at skrive sine erindringer ned til Jenny ud fra navnene i adressebogen, og en fascinerende fortælling om et langt og farverigt liv tager form – en fortælling om familie og venskaber, eventyr, glæder og sorger, og om den store kærlighed, hun aldrig har glemt. 


©Livia
- - - - - 
Fakta

Den røde adressebog
af Sofia Lundberg
Antal sider: 326
@People's Press 2018 1. udgave, 1. oplag 
ISBN: 978-87-7200-335-1

¯\_(ツ)_/¯