Viser opslag med etiketten J.K. Rowling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten J.K. Rowling. Vis alle opslag

2. mar. 2019

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer

Uha, nu har jeg også været igennem bog nr. 2 i Harry Potter serien. Og ligesom med nr. 1 er jeg helt tryllebundet og har nydt den, om end den indimelle er lige spændende nok - men har samtidig glædet mig over, at jeg som voksen, er ret sikker på at han nok skal overleve. Ellers ville der jo ikke være 7 bøger i serien, vel?



Harry Potter og hemmelighedernes kammer har en dramatisk handling og er endnu en god bog af J.K. Rowling, Hele plottet er gennemtænkt ned til mindste detalje.

Apropos plottet, så er det virkelig rart, at der allerede nu begynder at blive trukket paralleler til seriens hovedplot. Vi får introduceret Voldemort som ung og får fortalt en del om hans opvækst og tanker. Samtidig lægges der også op til Voldemorts jagt på Harry. Bogen er også herligt flydende, og der er intet der føles forceret eller for bekvemt eller “arrangeret”. Det føles, som om tingene ligesom bare sker helt tilfældigt og rodet, sådan som verden jo faktisk er. Det er realistisk, og det er befriende.

Det er i meget høj grad sproget, som er med til at gøre bogen fængslende og virkelig god. Kombinationen af brugen af gamle ord og sætningsopbygninger med J. K. Rowlings forrygende humor er simplethen helt og aldeles fantastisk. Jeg indrømmer gerne, at jeg er ved at dø af grin hver gang jeg læser episoden med Harry, Dobby og Lucius Malfoy i slutningen af bogen – det er simpelthen forrygende! Derudover er bogen hele tiden fyldt med små, sjove passager, der på trods af et noget dystert plot får en til at smile og fnise. Sproget er også så simpelt, at man ligesom bare flyder gennem bogen, dog uden at det bliver barnligt.
©Livia
- - - - - 
Fakta

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer 
af J.K. Rowling 
Antal sider: 339 
@Gyldendal 2015  6. udgave, 3. oplag 
ISBN: [...]

¯\_(ツ)_/¯

1. dec. 2018

Harry Potter og De Vises Sten

Ja, her 19 år efter J.K. Rowlings fik bogen udgivet, er jeg endelig kommet i gang med at læse serien. Bevares, det er jo ikke fordi jeg aldrig har hørt om Harry Potter. Men jeg har aldrig rigtig taget mig tid til at hverken læse bøgerne eller se filmene. 

Men det har familien. Både læst og set - og mange gange. Nu er jeg så også indfanget i det magiske univers og glæder mig til at læse toeren.



Harry Potter og De Vises Sten er den første bog i serien om drengen Harry Potter, der på sin 11 års fødselselsdag finder ud af, at han ikke bare er en almindelig dreng, men faktisk er troldmand.

Samme dag får han brev om at han skal starte på troldmandsskolen Hogwarts og at hans forældre, som han troede døde i en ulykke, i virkeligheden blev dræbt af den onde troldmand Voldemort. 

I løbet af sit første år på troldmandsskolen må han sammen med sine nye venner Ron og Hermione, igennem hårde strabadser for at forhindre at Voldemort får fat i De Vises Sten - og dermed igen får kræfter til at udrette alskens ondskabsfuldheder. 

Rowlings fantasi, humor, simple og direkte stil og velovervejede opbygning af plot er bare lækkert med lækkert på.

Bøgerne findes også som lydbøger - indlæst af skuespilleren Jesper Christensen. Har hørt lidt af den og uha det er en god oplevelse.

©Livia
- - - - - 
Fakta

Harry Potter og De Vises Sten 
af J. K. Rowling 
Antal sider: 356 
@Gyldendal 2015 1. udgave, 1. oplag 
ISBN: 9788702173222

¯\_(ツ)_/¯