Stille dage i Mixing Part

Endnu en bog af Erlend Loe. Jeg har tidligere læst en af hans bøger - uden at være super begejstret. Blev alligevel nysgerrig da jeg faldt over denne. Og ærlig talt ... den er fuldstændig syret men også hysterisk morsom.

Bror Telemann er madentusiast og har af sin kone Nina, fået en kogebog af og med den britiske kok Nigella Lawson. Herudover er han dramaturg, eller teatermenneske, som han selv kalder det. Han har imidlertid ikke så nemt ved at få noget ned på papiret. Når det kniber med inspirationen, har han brug for Telemann-tid. Denne tid svarer til batteriets levetid på hans kones elektriske tandbørste og udspiller sig på badeværelset.

Udover at være underholdende, er bogen skrevet i et minimalistisk og realistisk sprog - overvejende i dialogform. Som sådan kunne den faktisk minde om det teaterstykker, som Bror har så svært ved at få skrevet.

bag på bogen:

Nina og Bror Telemann er på ferie i Tyskland med deres tre børn. Ægteskabet er i krise, for hun elsker alt det tyske, mens han hader det. Han går rundt med sin notesblok og tænker på at skrive et skuespil. Og lidt på Nigella, den engelske kogebogsforfatter, som han er så forelsket i.

©Livia

- - - - -

Spis bed elsk

Åh altså. Jeg har danset udenom Elizabeth Gilberts bog længe - faktisk flere år. Det samme med filmatiseringen, idet jeg har haft en forestilling om at den var sådan lidt højtragende og måske endda moraliserende...

Men... og jeg ved virkelig ikke hvad der fik mig til at købe den pludselig, men jeg er så taknemlig for at jeg åbenbart gav los og blev nysgerrig. Hold nu op den er bare ikke spor højtragende eller på nogen måde moraliserende. Tværtimod. Den er skrevet i klumme-/dagbogsstil og jeg kan virkelig virkelig godt lide den.

Den er spækket med gode historier, skøre indfald, tilbageblik og kærlig søgen efter det hele ... i Italien, Indien og Bali.

En varm, venlig og velfortalt historie om at reflektere over livet - på en uventet engageret måde. At der så følger en god portion rejsebeskrivelser med oveni er blot en lækker sidegevinst.

Hovedpersonen Liz har brug for at komme sig ovenpå en grim skilsmisse. Hun er rejseskribent, så det ligger ligetil at rejse ud for at få sit liv lidt på afstand.

Første stop er Rom, hvor hun lærer sit yndlingssprog italiensk og øver sig i at nyde livet. Det bliver til et forelsket afsnit om Italien og italienerne. I Indien på en ashram, udfordres hun at det simple liv og sidste stop Bali, viser sig ikke at være helt det paradis som hun forventede. Der er noget med nogle kulturelle forskelle og noget grundlæggende som at tro på andre og ikke mindst på sig selv. Liz ender med en lykkelig tid på Bali, som måske helt grundlæggende handler mest om at hun har gjort sig uafhængig og har styr på sig selv og sit liv. Ved hvad der er op og ned og i hvilken retning hun ønsker at gå.

Jeg er vild med denne bog. Læs den!

- - - - -

Fra bag på bogen:

Spis, bed, elsk er til alle, der prøver at få livets ender og kanter til at mødes, som står med håret i postkassen og tænker: Er det det, livet går ud på? Til dem, der drømmer om at kunne nyde hverdagen lidt mere, finde en nogenlunde balance og lidt ro i hovedet.

Det var sådan Elizabeth Gilbert havde det. En veluddannet kvinde med et godt job, en dejlig mand, et par unger i planerne og ellers en rungende mavefornemmelse, der sagde, det ikke var nok. Efter en skilsmisse, en hurtig, lettere mislykket affære og en dyb indånding beslutter hun sig for at søge efter glæde, hengivenhed og balance. Og den bedste måde at gøre det på? Ved at besøge tre steder i verden, som nu engang er kendt for at fremelske de sider af tilværelsen. Derfor rejser hun først til Italien for at opleve (mad-)glæde, til Indien for at lære om hengivenhed og bønnens verden og til sidst til Indonesien for at finde ro og balance i livet.

Spis, bed, elsk er en dagbog fra det år, rejsen varede, skrevet med vid, brod og humor.

©Livia

- - - - -

Kunsten at dø

Ingen hemmelighed at jeg er fan af Agatha Christies univers. Og så hørte jeg at forfatteren Anna Grue er ditto. Og at hendes bog 'Kunsten at dø' er stærkt inspireret af Agatha Christie's lukket-rum-krimien 'Der var ti, der var ni ...'.

Jeg har nu læst bogen. Har aldrig tidligere læst nogle af hendes bøger, selvom jeg kan se at hendes bøger er anmelderroste - og i særdeleshed den serie, som 'Kunsten at dø' er en del af.

De første 130 sider er opvarmning til selve lukket-rum delen. Og ærlig talt ... jeg var lige ved at give op. Men så 'flippede' jeg resten af bogen igennem og så at den mere interessante del ville begynde få sider længere henne.


Og ... så blev jeg faktisk lidt grebet af historien og ikke mindst af mordmysteriet. Gode detaljer, lækkert set-up og fint med alle de der menneskehistorier der vikler sig ind og ud af hinanden.

Jeg kunne virkelig godt lide den. Læste den færdig i lørdags og går nu og rumler med den oppe i hovedet. 

- - - - -

Fra bag på bogen:
En dag bryder nogen ind i Kamille Schwerins atelier, smadrer et helt års produktion af skulpturer og myrder hendes 83 årige mor. Politiet har en mistanke om, at det i virkeligheden var Kamille selv, morderen var ude efter, og da hun udsættes for flere mordforsøg og modtager en række trusselsbreve, bliver mistanken til vished. Men månederne går, uden at den skyldige bliver pågrebet.


Året efter skal privatdetektiven Dan Sommerdahl medvirke i det samme realityshow som Kamille Schwerin. Da politikommissær Flemming Torp finder ud af det, øjner han chancen for at få gåden løst ...

©Livia

- - - - -

Fucking Jøde!

Ærlig talt. Jeg elskede at læse de første  200 sider i bogen, som primært handler, om Martin Krasniks egen opvækst i det jødiske samfund. Også en historisk og kulturel fortælling om de danske jøder - herunder jødisk identitetsfølelse. For mig er det et vindue til en ellers ukendt verden - og jeg har nydt at kigge ind ad det.

Er i øvrigt ret begejstret for de jiddische gloser der kommer ind her og der!

Jeg oplever at det er Martin Krasniks egen jødiske identitet, der er den rødhårede tråd hele vejen igennem bogen - som bevæger sig i et krydsfelt mellem biografi og politisk debatbog.

Han beretter om sit forhold til Israel, sine bedsteforældre som mødtes i en kz-lejr og mange andre personlige vinkler på det at være jøde i Danmark og den internationale jødiske/israelsk-politiske debat.
Den sidste del, som netop omhandler Israel - historie og politik bliver for mig lidt langtrukkent. Interessant, men alt for meget.

- - - - -

Fra bag på bogen:

Martin Krasnik er elsket og hadet, frygtet og beundret. Som tidens mest markante journalist og studievært deler han vandene. "Fucking jøde!" er efterhånden en lige så typisk kommentar i hans mailboks som "fedt Martin!"

I denne bog fortæller han om sit arbejde som været på Deadline og om at være en offentligt kendt person. Han har altid sagt, at der ikke findes antisemitisme i Danmark, men debatten om Mellemøsten og Martin Krasniks baggrund viser det modsatte.

Han fortæller om sin indre og ydre kalot. Om opvæksten som rødhåret brilleabe i den jødiske "ghetto" i København. Om sit forhold til Israel. Om bedsteforældrene, der mødtes og blev gift i koncentrationslejren.

Martin Krasnik er kendt for at påpege modsætninger hos andre. Men hvad med hans egne? En benhård ateist, der forsvarer retten til omskæring? En genert ballademager, der elsker opmærksomhed?

Hvordan hænger det sammen?

©Livia

- - - - -

Delhis Smukkeste Hænder

Denne bog var en af dem jeg faldt over på det lokale bibliotek, bare ved at gå forbi en lang række forsider. Og denne forside talte altså til mig - og sikke en læsefornøjelse!

Det er Mikael Bergstrøms gennembruds-bog fra 2012. Og siden har han udgivet 2 bøger mere i serien; Tåge over Darjeeling og Yogi i Østerlen. Dem glæder jeg mig til at læse.

Bogen handler om Göran Borg hvis karriere i mediebranchen er gået i stå. Han har begyndende, vigende hårgrænse og livremmen strammer. Når han ikke surfer på en blog for fodbold-nørder, tænker han på sin ekskone.

Da han bliver fyret fra sit ensformige job, ender han med diarré i Indien - og sådan en omgang kan føre til hvad som helst. Og det gør det så. Göran liver op i Delhi!


"Jeg forsøgte mig med en ærlig analyse. Hvis jeg kunne tabe mig seks eller syv kilo mere ved træning, og ved at passe på hvad jeg spiste, ville jeg næsten komme til at se normalvægtig ud."


Historien er godt skruet sammen og vældig humoristisk - selv når det ser værst ud for den gode Göran. 

Læs endelig denne  anmeldelse fra litteratursiden.dk Jeg er helt og aldeles enig i ordene er her er skrevet om Delhis Smukkeste Hænder.

©Livia

- - - - -

Britt-Marie var her

Britt-Marie er en birolle i "Min mormor hilser og siger undskyld". Og hun er ganske forfærdelig og fantastisk på én gang. I denne bog folder Fredrik Backman hendes personlighed ud - og det sætter hende i et helt nyt lys. Efter at have læst denne bog, er det svært ikke at være lidt forelsket i hende Britt-Marie.

Bank forlader parkeringspladsen med en sky af de grimmeste ord, Britt-Marie nogensinde har hørt, regnende efter sig. Faktisk vidste Britt-Marie ikke engang, at man kunne kombinere ukvemsord og navne på kropsdele på den måde. Den slags sproglige nyskabelser støder man ikke på i krydsord.

En eftertænksom stilhed sænker sig over parkeringspladsen. Som selvfølgelig bliver brudt af En-eller-andens stemme.

"Som jeg sagt om hende. Citron. I. Rumpet."

Hun sidder i døråbningen ind til pizzariaet og kigger efter Bank med et skævt smil på læben. Britt-Marie børster sin kjole af.

"Jeg vil ikke påstå, at du tager fejl, det vil jeg så sandelig ikke. Men jeg tror bestemt, at Banks problem denne gang ikke var en citron i rumpetten, men en bold i hovedet."

Alle griner. Britt-Marie bliver ikke vred over det. Det er en helt ny følelse for hende.

----------

Britt-Marie er 63 år og fra storbyen. Hun er gift med Kent, som er entrprenør, umådelig succesrig og gør gode forretninger med Tyskland - specielt om aftenen. Hun er ikke passiv-aggressiv. Men fedtede fingre og beskidte bestikskuffer kan få hende til at skrige indvendigt. Og hun har lyst til at skrige, da hun efter fyrre års ægteskab og et besøg hos Arbejdsformidlingen ender i Udkantssverige og den lille flække Borg.

Borg har lidt store tab under den finansielle krise. Forretningerne er lukket en efter en, nu er der kun Til Salg-skilte og et svedigt pizzaria tilbage. Og fodbold. Da Britt-Marie kommer til Borg, er fodbold det eneste vigtige, byens tilbageblevne børn og voksne brænder for. Og er der noget, Britt-Marie ikke bryder sig om, er det fodbold! Men hun må give Borg en chance.

----------

Fredrik Backmans roman er et portræt af en lille by, som er let at overse. En roman om kærlighed, bikarbonat og nye begyndelser. Om at sparke til bolden, når den ligger der, om værdien af at blive set og om en kvinde, som har ventet hele sit liv på at begynde at leve.


----------

Jeg anbefaler denne bog på det varmeste. Skøn, skøn bog. Fantastisk personskildring og en vanvittig/rørende/morsom og fantastisk handling hele bogen igennem. Elsker den.

©Livia

- - - - -

Min mormor hilser og siger undskyld

Var jo pænt begejstret for Fredrik Backmans bog 'En mand der hedder Ove', og da jeg også kun har hørt godt om 'Min mormor hilser og siger undskyld', var det med store forventninger, jeg kastede mig ud i de 465 sider. Jeg blev ikke skuffet!

"Dødens mægtigste kraft er ikke,

at den kan få mennesker til at dø,

men at den kan få de mennesker, der bliver efterladt,

til ikke længere at ville leve".

Historien er så rørende og så fin. Skrevet på en helt ustyrlig morsom og på samme tid, skrøbelig vis. Personbeskrivelserne er så skønne. Er klart en 'sucker' for personbeskrivelser - og de veldefinerede især.

Jeg tudede med Elsa. Jeg tudede med Mor og George, Drengen med syndromet, Uhyret, Worsen, Far og alle de andre skønne, skønne figurer i bogen.

Jeg grinte med Elsa. Jeg grinte med Mor og George, Drengen med syndromet, Uhyret, Worsen, Far og alle de andre skønne, skønne figurer i bogen.

ps. min læseoplevelse af "En mand der hedder Ove" var den samme. Hold nu op hvor ham der Fredrik Backman kan rive mig med og blæse mig lidt omkuld - og faktisk også læse en hel dag non-stop uden at ænse mand eller børn og tak til dem, for at give mig pladsen og roen til dem.

Jeg har købt hans bøger. Er ellers kommet over det der med at måtte eje bøger. Låner gladeligt på biblioteket og afleverer dem igen. Men disse må jeg eje! Elsker, elsker, elsker dem. Og der er SÅ mange vendinger, citater og fraser jeg virkelig gerne vil kunne gå hen og slå op på igen - lige når det passer mig.

Jeg glæder mig til få læst "Britt-Marie var her" Hun er i øvrigt også med i 'Min mormor hilser og siger undskyld'. Men der skal lige gå lidt tid endnu. Måske endda meget ... for lige nu er min 'hjerne for skønlitteratur' fyldt op med Mormor, Elsa, Worsen, Uhyret, Damen i den sorte kjole og alle de andre fra den verden. Elsker dem alle!

©Livia

- - - - - 
Fakta

Min mormor hilser og siger undskyld 
af Fredrik Backmann
Antal sider: 464
@People's Press 2015 1. udgave, 3. oplag 
ISBN: 978-87-7137-934-1


¯\_(ツ)_/¯

Alice i Eventyrland

Så har jeg endelig fået læst Alice i Eventyrland skrevet af Lewis Carroll. En mangel i min opdragelse tilsyneladende da alle omkring mig lader til at kende den forfra og bagfra.

Jeg har valgt at læse udgaven som Leonora Christina Skov har genfortalt ud fra den originale tekst - nu med mere opdateret sprog og fortsat masser af finurligheder og sprogblomster.

"... ud mellem tidsler, mælkebøtter og svajende græsstrå kom en hvid kanin med knaldrøde øjne spurtende, og det var måske ikke så sært i sig selv. Det var måske heller ikke så sært, at han mimrede: "Splitte mine gulerødder! Jeg må rubbe mine kaninfødder!" ud mellem fortænderne (eller i situationen tænkte Alice i hvert fald, at det ikke var så sært. Siden syntes hun nok, at hun burde have undret sig allerede hér). Men det var først da kaninen flåede et lommeur op af lommen på sin forede, hvide vest og tjekkede tiden, før han skyndte sig videre, at hun undrede sig nok til at komme på benene."


Jeg følte mig underholdt og forundret af denne mærkelige historie. Jeg har absolut ingen analyse af historien, men kan forstå via Google, at den handler om hendes rejse fra barn til voksen. Eller handler den blot om en hvid kanin med rød vest og lommeur?

Jeg kender selvsagt ikke andre udgaver end denne. Men jeg kan lide sproget og finurlighederne, afvekslingen og bilder mig derfor ind at den er god og måske endda bedre? end tidligere danske udgaver.

Steffen Larsen fra Politiken kan også lide den. Han skriver at Leonora Christina Skov giver historien gas, turbo og baghjul. Jo han gør!

©Livia

- - - - - 
Fakta

Alice i Eventyrland 
af Lewis Caroll
Genfortalt af Leonora Christina Skov
Antal sider: 166
@Forlaget Sesam 2006, 1. udgave, 1. oplag 
ISBN: 87-11-22402-9


¯\_(ツ)_/¯

Kammerat Napoleon!

Og så skulle jeg blive nogen-og-fyrre førend jeg fik hilst pænt på George Orwells Kammerat Napoleon. Jeg har kendt til bogen længe, men af en eller anden grund er jeg aldrig rendt ind i en lærer, der har syntes at den var pligt-pensum. Mærkeligt ... satiriske fabler med politisk hovedtema er ellers selvskrevet som pligt-pensum.;

Den handler jo om Jones' dyr, som gør oprør imod Jones og hans tyranni. Dyrene jager ham på porten og opretter i stedet deres eget socialistiske styre på gården. De deles om tingene. I hvert fald til en start ...

Der er mange skønne formuleringer og betragtninger i bogen. Som for eksempel da der udbryder valgkamp.

Dyrene delte sig i to partier under slagordene "Stem på Snowbal og tre dages-ugen" og "Stem på Napoleon og det fulde trug". Benjamin var det eneste dyr, der ikke meldte sig ind i noget af partierne. Han ville ikke tro hverken at der ville blive mere foder eller at vindmøllen ville begrænse arbejdstiden. Vindmølle eller ikke vindmølle, sagde han, livet ville blive ved med at være, som det altid har været - nemlig surt.

Senere ... er der ikke så fantastisk meget sjovt i bogen. Ikke for en følsom sjæl som mig. Jeg blev faktisk lidt ked. Der er så mange paralleller - ikke kun til svundne tider, desværre. De sidste 3-4 kapitler skimmede jeg blot. 

Men nu har jeg altså fået læst bogen - endelig. Den er bestemt ikke uvedkommende eller uinteressant. Og jeg synes den er værd at overveje i pensum - for jeg ville have haft fornøjelse af at diskutere bogen i samfundsfag, historie eller drama.

Nu sidder jeg bare selv. Og det blev bogen ikke bedre af.

©Livia

- - - - -