Lise
Nørgaards bog handler om livet i en dansk provinsby i mellemkrigsårene – og om det
bonerte, småblærede lillebymiljø i en række hæsblæsende og komiske situationer.
Bogen handler naturligvis om Volmer og hans udvikling fra
skarnsknægt til storborger, og alle de oplevelser, hændelser og situationer der
bidrager til denne transformation.
Volmer har, allerede fra barnsben, en udviklet forretningssans - og klarer sig rigtig godt i livet ved [måske] lidt lyssky-affærer. Så skidt med at han ikke kom i Latinskolen, når han endte med at købe Brydesø Slot.
Men der er også andre store
personligheder i bogen, hvis bidrag til Volmers liv, ikke skal forbigås.
Bla. Volmers mor Fru Ostegrosserer Olsen. Hun vil være med
hvor det sker, have indflydelse og kræver sin plads i byens finere kredse – om
end det aldrig sådan bliver helt godt. For hvad nytter det at have ambitioner
på familien og ikke mindst sønnens vegne, når han ikke selv kunne være mere
ligeglad?
Kun blikkenslagerens Else, med de skæve rokoko-ben, kan få Volmer til at indordne sig. For at opnå hendes gunst, logrer han ligesom de andre drenge, som han ellers ikke har meget tilovers for. Dette til stor fortrydelse for Volmers sædvanlige vennekreds, der netop beundrer ham for at være sin egen - og flintrende ligeglad, i øvrigt.
Fortællerens Bedstemor og Bedstefar er også et par specielle karakterer. Bedstefar er højtråbende og hårdtslående med stokken – og han deler gerne ud til højre og venstre, for både det ene og det andet. Det er noget af et utæmmeligt temperament han har sig.
"Bedstemor stammede fra Mecklenburg, og Bedstefar havde været postmester i Midtjylland, men nu nød han sit otium i en stationsby, der kun lå 15 km væk, og dette nærvær fik os til at glæde os over, at vi i hvert fald kun havde et sæt bedsteforældre".
"Bedstemor havde rede på sit program. Ingen forseelse, begået af et barn, var hende fremmed, og til hver og én hørte bestemte straffe efter en skala, der lå lige så fast, som Christian den Femtes danske lov".
Et absolut højdepunkt i bogen, er den dag da Fru Ostegrosserer Olsen og Bedstefars veje krydses - i en retssal, naturligvis. Ostegrosserinden har lagt sag an imod Bedstefar, idet han har slået Volmer med stokken [da denne forsøgte at stjæle Bedstemors hund for at kunne kræve løsesum]. Ingen af de to parter kan styre deres velvoksne temperament i retssalen, de råber og skriger af hinanden og ender med begge at blive smidt ud. Dommeren er ved at dø af grin og de to sagfører hader deres job, den dag.
Et kuriosum er, at der er rigtig mange referencer til Matador. Eller det vil sige ... det er Matador der henter inspiration fra Volmer, i det bogen er skrevet 8 år inden tv-serien. Og det er jo guf for en Matador-fan som jeg.
- En moster, som hjælper til med husførelse og børn [ligesom Elisabeth]
- Anders Jensen er glødende socialist og vil reformere landet [ligesom Laurits "Røde" Jensen]
- Brydesø Slot og Postgaarden
- En sagfører-onkel der roder sig ud i noget med gråzoner, sprut og damer [a la Jørgen Varnæs]
- En Møghe [Gud bedre det]
- Frk. Østengrams Husholdningsskole [Ja sgu!]
- Provst Mejer [Ham kan man ikke blive fri for]
- Med flere ...
Hvis du kigger efter lidt hyggelig og finurlig litteratur, så er "Volmer" et godt bud.
- - - - -
Fakta
Volmer - portræt af en samfundsstøtte
af Lise Nørgaard
Antal sider: 243
@Gyldendal 1970 9. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-02-24958-3
¯\_(ツ)_/¯
