Viser opslag med etiketten HiSToRie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten HiSToRie. Vis alle opslag

16. feb. 2019

Barn af besættelsen

Denne bog så jeg omtalt på Instagram, og jeg gik straks på mit lokale biblioteks hjemmeside, for at reservere bogen.



Og det er jeg glad for at jeg gjorde. For det er da bare en rigtig fin bog! Interessant og vedkommende - og vigtig.

Bidragsyderne er:

  • Dronning Margrethe
  • Jytte Abildstrøm
  • Ritt Bjerrregaard
  • Merete Cordes
  • Lone Dybkjær
  • Uffe Ellemann-Jensen
  • Christian Eugen-Olsen
  • Bent Fabricius-Bjerre
  • Jan Gehl
  • Morten Grunwald
  • Preben Harris
  • Hans Hertel
  • Kjeld Hillingsø
  • Jørn Hjorting
  • Poul Hüttel
  • Lars Knutzon
  • Søren Krarup
  • Bent Melchior
  • Johannes Møllehave
  • Ghita Nørby
  • Kjeld Olesen
  • Herbert Pundik
  • Hanne Reintoft
  • Malene Schwartz
  • Thorkild Simonsen
  • Erik Norman Svendsen
  • Leif Sylvester
  • Asger Aamund


Og med den skare af bidragsydere, er der allerede en hel masse at se frem til, ikke? De fortæller om deres opvækst under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945. Gennem personlige samtaler med forfatteren Michael Müller, tegner de et stykke danmarkshistorie der ikke tidligere er fortalt, over en af vores lands mest dramatiske perioder. En meget vigtig krønike om at være barn under besættelsen.

Fx fortæller Ritt Bjerregaard om opvæksten på Vesterbro, hvor familien havde så få penge, at hun og broren blev indlagt pga. underernæring.

Eller når Jytte Abildstrøm fortæller om den jødiske nabo Fru Nadelmann, som blev hentet af tyskerne i 1943 og som de aldrig så siden. Om traumer fra rædslerne som gjorde at hun, på et tidspunkt ikke ønskede at leve mere.

Et lille Aberdabi er det dog, at det er de samme historier, fx bombningen af Den Franske Skole, der bliver berettet i næsten hvert eneste afsnit. Selvfølgelig med variationer, da de alle har oplevet det på hver sin måde. Men ... jeg gik lidt død i lige dén historie - omend det er en vigtig fortælling.


©Livia
- - - - - 
Fakta

Barn af besættelsen 
af Michael Müller
Antal sider: [...] 
@Gyldendal 2017 1. udgave, 5. oplag 
ISBN: [...]

¯\_(ツ)_/¯

12. jun. 2018

Kongerækken forfra & bagfra

Bogen er, iflg. forfatterne selv, resultatet af en munter men skånselsløs jagt på 52 danske konger og to dronninger - inklusive den næste: Frederik 10!



Chefredaktør Bent Falberts våben er hans skarpe pen. Mens bladtegneren Morten Ingemann jager med sit finurlige blik. Majestæt efter majestæt bliver inspiceret - forfra og bagfra - samt takseret uden formildende omskrivninger.

De to kongejægere skjuler ikke, at mange regenter var mådeligt begavede, skidt uddannede, opblæste, drikfældige eller besat af sex. Men mellem dem blander sig også rørende, velmenende og succesrige monarker. Fælles for de 54 portrætter er, at de ikke er det mindste kedelige.

Og her er den så, kongerækken:
         - 0958
0958 - 0986
0986 - 1014
1014 - 1018
1018 - 1035
1035 - 1042
1042 - 1047
1047 - 1074
1074 - 1080
1080 - 1086
1086 - 1095
1095 - 1103
1104 - 1134
1134 - 1137
1137 - 1146
1146 - 1157
1146 - 1157
1157 - 1182
1182 - 1202
1202 - 1241
1241 - 1250
1250 - 1252
1252 - 1259
1259 - 1286
1286 - 1319
1319 - 1326
1326 - 1330
1340 - 1375
1375 - 1387
1387 - 1412
1396 - 1439
1439 - 1448
1448 - 1481
1481 - 1513
1513 - 1523
1523 - 1533
1534 - 1559
1559 - 1588
1588 - 1648
1648 - 1670
1670 - 1699
1699 - 1730
1730 - 1746
1746 - 1766
1766 - 1808
1808 - 1839
1839 - 1848
1848 - 1863
1863 - 1906
1906 - 1912
1912 - 1947
1947 - 1972
1972 - 
  -       
Frederik 10.

* og fra officiel kilde på kongehuset.dk

Jeg har faktisk aldrig tidligere beskæftiget mig med, bekymret mig om eller interesseret mig det mindste for kongerækken. Aldrig. Men bogen lokkede mig med sin humoristiske vinkel - og nu da jeg så har listen foran mig, er jeg ret imponeret. Sikke en række!

Rækken starter med Gorm den Gamle som havde slidgigt, og fortsætter med Harald Blåtand der gjorde dannerne [os] kristne. Svend Tveskæg var en grådig fætter og Harald den 2. var hemmelig. Så kom den imperialistiske Knud den Store som både var konge og kejser.

Hardeknud var et fjols, og Magnus den Gode et fæ. Svend Estridsen blev mere end 50 år, hvilket var mange penge dengang - og efterfølgeren Harald Hén var vattet. Knud den Hellige var en bisse, Oluf Hunger en Prügelknabe og Erik Ejegod en horeunge. Det er sandt. Det står der i hvert fald i bogen.

Niels kan vi takke for kirkeskatten, Erik Emunes tilnavn er latterligt [betyder 'Den evigt mindeværdige'] og Erik Lams endnu mere. Siden kom Svend, Knud og Valdemar om hvem vi alle kan en kvæde. Valdemar Sejr gav os Jyske Lov. Erik Plovpenning var kun 16 år da han blev kronet, Abel var en lækkerbisken for enhver psykiater og Christoffer den 1. var svineheldig.

Erik Klipping lod mor styre showet, Erik Menved var en fiasko og Christoffer den 2. pantsatte hele butikken og kørte landet i sænk sammen med Valdemar den 3. Flot gået. Valdemar Atterdag fik 6 børn sammen med Helvig, heriblandt Margrethe den 1. som også regerede på vegne af Oluf.

Erik af Pommern regerede selv efter sin afsættelse, Christoffer af Bayern var en lille forfængelig nar, Christian den 1. blev rekrutteret i den Oldenburgske række, Hans blev konge på et afbud og Christian den 2. var massemorder.

Frederik den 1. bar nag, Christian den 3. indførte reformationen [nej, jeg kan heller ikke på stående fod huske hvad det betyder], Frederik den 2. var ordblind og Christian den 4. var vores alle sammens byggematador og kongerækkens superstar.

Frederik den 3. kastede sig ud i idiotiske militæreventyr og Christian den 5. var enevældig. Jow jow. Frederik den 4. var totalt ægteskabssvindler, Christian den 6. og hustruen Sophie Magadalene var skvattede, alvorlige, uselvstændige, religiøse, svagelige og kejtede. Og Frederik den 5. var lystløgner. Hva'ba.

Christian den 7. var forsømt og aflivede Struense [Mads Mikkelsen], Frederik den 6. samspilsramt, Christian den 8. en horeunge, Frederik den 7. skidt opdraget og Christian den 9. fra Glücksborg.

Frederik den 8. var kronprins i 43 år og konge i kun 6, Christian den 10. satte kongehusets eksistens på spil og Frederik den 9. fik Daisy og var desuden gemytlig og vældig populær.

Margrethe den 2. har ryddet op i kongerækken og sørget for at Frederik'er fremover følger Christian'er i en ordentlig talrække. Vi takker og bukker.

Bogen er hurtigt læst, morsom og ganske oplysende. Kan anbefales til en uges regnvejr i sommerhuset eller til at have liggende dér, hvor tiden i glimt kan synes spildt.


©Livia
- - - - - 
Fakta

Kongerækken forfra & bagfra 
af Morten Ingemann og Bent Falbert
Antal sider: 150
@Ekstra Bladets Forlag 2008 1. udgave, 3. oplag 
ISBN: 978-87-7731-315-8

¯\_(ツ)_/¯

23. okt. 2017

Fucking Jøde!

Ærlig talt. Jeg elskede at læse de første  200 sider i bogen, som primært handler, om Martin Krasniks egen opvækst i det jødiske samfund. Også en historisk og kulturel fortælling om de danske jøder - herunder jødisk identitetsfølelse. For mig er det et vindue til en ellers ukendt verden - og jeg har nydt at kigge ind ad det.

Er i øvrigt ret begejstret for de jiddische gloser der kommer ind her og der!




Jeg oplever at det er Martin Krasniks egen jødiske identitet, der er den rødhårede tråd hele vejen igennem bogen - som bevæger sig i et krydsfelt mellem biografi og politisk debatbog.

Han beretter om sit forhold til Israel, sine bedsteforældre som mødtes i en kz-lejr og mange andre personlige vinkler på det at være jøde i Danmark og den internationale jødiske/israelsk-politiske debat.
Den sidste del, som netop omhandler Israel - historie og politik bliver for mig lidt langtrukkent. Interessant, men alt for meget.


- - - - -

Fra bag på bogen:

Martin Krasnik er elsket og hadet, frygtet og beundret. Som tidens mest markante journalist og studievært deler han vandene. "Fucking jøde!" er efterhånden en lige så typisk kommentar i hans mailboks som "fedt Martin!"


I denne bog fortæller han om sit arbejde som været på Deadline og om at være en offentligt kendt person. Han har altid sagt, at der ikke findes antisemitisme i Danmark, men debatten om Mellemøsten og Martin Krasniks baggrund viser det modsatte.


Han fortæller om sin indre og ydre kalot. Om opvæksten som rødhåret brilleabe i den jødiske "ghetto" i København. Om sit forhold til Israel. Om bedsteforældrene, der mødtes og blev gift i koncentrationslejren.


Martin Krasnik er kendt for at påpege modsætninger hos andre. Men hvad med hans egne? En benhård ateist, der forsvarer retten til omskæring? En genert ballademager, der elsker opmærksomhed?


Hvordan hænger det sammen?



©Livia

- - - - -