Jane Aamunds lille bitte [ja en pleonasme] bog "Øjebliksbilleder", er en samling af reviderede klummer, som oprindeligt udkom i Cimber Sterlings månedsmagasin Flyaway.
Bogen måler vitterligt kun 10 x 15 cm. Indbundet i hvidt blødt papir, hvori titlen er præget ind med guldbogstaver. Det er da lidt hyggeligt. Hygge i lommeformat.
Øjebliksbillederne har Jane Aamund [det virker bare forkert kun at skrive Jane, lidt for familiært til så prominent en dame] indfanget og nedskrevet i forbindelse med hendes månedlige flyveture mellem Vestjylland og Hovedstaden. Turen tager 40 minutter og det er rigelig tid til at observere både dette og hint.
Klummerne omhandler alt fra modeugens myldretids-kaos, flypassagerer med promiller og kulturforskelle landsdelene imellem - til Dannebrog, timeshare-mænd og mærkelige mus.
"Det var den første april, og vi var lige kommet op i luften. Jyske håndværkere, som havde været ovre at arbejde i København for de nyrige i Nordsjælland, hvor selv det værste skodhus koster flere millioner, og hvor folk river pæne hus ned for at bygge nye overdådigheder, som de kan score kassen på. Der var en munter stemning i flyet, og pludselig lød der en underlig lyd i højtaleren, som man ikke plejer at høre. Det løs som én, der bøvsede, og så var der en stemme, der på højt jysk sagde i hele flyet. 'I tager vist pis på mig!' En eller anden havde lavet aprilsnar med besætningen. 'Besynderlig velkomst i et fly!' sagde en stilelig københavnsk forretningsmand ved siden af mig med hævede øjenbryn."
Som sagt: Hygge i lommeformat.
- - - - -
Fakta
Øjebliksbilleder
af Jane Aamund
Antal sider: 228
@People's Press 2010
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-7055-985-0
¯\_(ツ)_/¯
Uha, der er så mange ting jeg ville ønske jeg kunne fortælle mit yngre jeg. Men sådan er livet jo - det der med at leve forlæns og forstå baglæns. Eller noget.
Bogen "Brev til mit yngre jeg" faldt jeg over på det lokale bibliotek, og følte mig besnæret af titlen. Den er redigeret af Marie Mygind og Mai Rasmussen - og bidragsyderne er 42 kvinder. Og det er alligevel en del.
Der er virkelig stor forskel på damernes bidrag. Nogle af dem er detaljerede og grænsende til selv-udleverende og andre en anelse overfladiske - de fleste sådan midt i mellem. Og jeg nød dem alle sammen.
Og sikke nogle sproglige billeder og fine beskrivelser af tid, steder og liv der er levet, der findes i de mangeartede breve. Det er virkelig en lille gave i sig selv. Specielt for sådan en som mig, der er vild med ord, vendinger og lækkert sprog. Se selv et par korte uddrag herunder.
Anne Skare Nielsen [fremtidsforsker]
"Du, lille pige, du er bare kedelig og almindelig. Og det bliver du rigtig glad for, når du bliver ældre. Når du bliver større, vil du ofte sige, 'Jeg er et af de eneste normale mennesker i Danmark.' Når du kommer på min alder, er dine forældre stadig gift med hinanden, ligesom langt de fleste andre i din familie. De har alle sammen solide, almindelig jobs, og sunde, snavsede børn (...) I er alle sammen, hele familien, ret så rare og rimelig almindelige. Det sjove er, at 'normal ' i min tids Danmark er gået hen og blevet eksotisk. Det er blevet totalt unormalt at være normal."
Mette Fugl [journalist]
"Jeg tilhører en generation, der snublede i starten. Det var en bardom i årene efter krigen. Anden verdenskrig. Med grøddage. Uden køleskab og fjernsyn. Jo, luk bare munden - det er rigtigt. Den korte version: Stramme budgetter og forældre med skræk i livet. En hverdag med begrænsede muligheder for de mange og svære drømme for de fleste. Det fortælles, at familien forsamlet ved den nyfødtes vugge mente, at jeg nok kunne blive postelev. Selv om jeg var en pige."
Audrey Castañada [komiker og skribent]
"Du leder efter en måde at berolige dig selv på. Du kigger op på himlen og ser alle stjernerne. Du ved, hvordan Karlsvognen ser ud, og den finder du. Og så siger du til dig selv med en meget bestemt stemme, at Karlsvognen er den samme i Grækenland som i Danmark. Så ved du da noget. At Karlsvognen er den samme i hele verden, og at den altid venter på dig, uanset hvordan du rejser. Så er du ikke helt alene."
Lotte Garbers [forfatter]
"For unge Lotte, det med kvindelighed er som et hylster i din alder. Det er noget, du tager af og på. (...) Du tænkte så meget over dig selv. I dag kan jeg ikke få hylsteret af. Jeg er en kvinde, jeg har født, jeg har fået skrammer, og jeg har fået orgasmer, og jeg har en krop, der ser ud, som om den kan bevise det hele."
Hella Joof [instruktør og skuespiller]
"Og når de voksne taler udenom og siger, at der ikke er noget galt, selvom de har øjnene fulde af tårer, så skal du vide, at du har set rigtigt. At alle de farver, du ser, og alle de toner du hører, er sande. De findes. Det er ikke en hemmelig trylleverden du selv har digtet. Det hele findes. De voksne har bare mistet deres sanser."
Trine Sick [journalist]
"En af nutidens slidte floskler hedder 'kun fantasien sætter grænser' (...) Du bruger fantasien - ikke til at afprøve en million forskellige ind- og udgange,men til at sætte grænser og bygge mure for dig selv."
Og:
"Man kan komme et smut til mange forunderlige steder, når man drejer forkert og af vanvare roder sig ud ad små idylliske biveje i stedet for at halse af sted på motorvejen. Men omvejene er har den ulempe, at de ofte forsinker transporttiden. Det gør selvfølgelig ikke noget, hvis turen er god. Sagen er bare, at du nogle gange vil komme til at glemme at nyde rejsen, fordi de krøllede ruter frustrerer."
Det har være fornøjelig læsning. Korte afsnit, nem at lægge fra sig og samle op igen. Hele tiden nye billeder og visdomsord, skrevet af erfaring.
Bestemt en læseoplevelse værd.
- - - - -
Fakta
Brev til mit yngre jeg
redigeret af Anne Marie Mygind & Mai Rasmussen
Antal sider: 302
@Pretty Ink Publishing 2007
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-91603-31-0
¯\_(ツ)_/¯
"Menneskets bedste medicin er at spadsere." Sådan står der på allerførste side af bogen "Til fods" skrevet af Mai-Lis Hellénius og Ola Skinnarmo. Citatet tilskrives Hippocrates, som levede i 460-370 f.Kr.
En motionsbog for os almindelige dødelige, som ikke er superaktive og veltrænede. Det handler om at gå - den ene fod foran den anden hele tiden. Såre simpelt og alligevel ret effektivt.
Bogens ærinde er, at gøre stillesiddende mennesker lidt mere aktive. For det er langt farligere for kroppen at være stillesiddende og slank end gående og have lidt ekstra sul på sidebenene.
Denne bog er super overskuelig, bygget op omkring temaer, hvoraf de alle maksimum fylder en side. Temaerne er alle de klassiske tricks som fx at tage trapperne i stedet for elevatoren, stå af et stoppested før, parker længere væk osv. Det der gør denne bog lidt anderledes er, at de forskellige temaer understøttes af videnskabelige fakta om sundhed, helbred og virkning.
God inspiration til at gå og få motion. Med eller uden formål. For at tænke eller som transport. For fællesskabets skyld eller humørets skyld.
Så snør skoene og kom ud og gå!
@ordvild
- - - - -
Bag på bogen
Så enkelt kan det gøres - skoene på, og så af sted. Eventyrer Ola Skinnarmo og overlæge Mai-Lis Hellénius giver os her et kærligt spark bagi til at komme op af stolen, få snøret skoene og komme ud og gå. Det behøver ikke være så svært at få sig rørt. Du behøver ikke pruste og svede i et motionscenter, før det rykker. En gåtur gør rigtig meget godt for dig - for din krop, din hjerne, dit humør - og samtidig får du sanseoplevelser med hjem, mærker vinder, hører fuglene. Ud over gåturen giver bogen mange ideer til, hvordan vi får mere bevægelse ind i vores dag - hold fx et gående møde, stå af bussen et stoppested før, du ellers ville, eller hvad med en gående "skolebus"? Et opmuntrende budskab om, at det ikke behøver være så svært - det med at få sig rørt.
- - - - -
Fakta
Til fods - verdens bedste motion
af Mai-Lis Hellénius og Ola Skinnarmo
Antal sider: 128
@Turbine 2015
1. udgave, 1. oplag
Original titel: Till fots. Världens bästa motion
På dansk ved Camilla Pi Kirkegaard
Først udgivet i Sverige i 2013 af Bokförlaget Max Ström
ISBN: 978-87-406-0233-3
- - - - -
Denne bog af Flemming Jensen, blev jeg bekendt med via det lokale biblioteks hjemmeside. Tror det var en anbefalingsliste der tonede frem, da jeg søgte på noget andet. Sådan kan det gå. Og sådan gik det til at jeg læste "Vorherre er en rutebil".
Allerede i forordet ... eller det afsnit før 1. kapitel som er benævnt "... lige et par ord først", bliver jeg begejstret. For det viser sig at Flemming Jensen og jeg deler en glæde ved lækre, gammeldags ord og udtryk.
"Jeg har også haft lyst til at lege med det sproglige udtryk - ved indimellem at formulere mig lidt gammeldags. Rent sprogligt har jeg jo min alder imod mig. Jeg er for ung. Alligevel fornemmer jeg en stigende fryd ved lidt gammeldags ord og vendinger. De giver så meget fylde i udtrykket, synes jeg. Jeg smiler velbehageligt, når noget ikke foregår "en gang for længe siden" men "i svundne tider". Det er også rart at kunne se en romanfigur med alternativ adfærd lige i øjnene og sige: "Tølper!"
Bogen er virkelig syret - på den komiske måde. Politisk magtspil, et hensygnende DR blandet med ung kærlighed, Melodi Grandprix, en hund der hedder Lenin - som i øvrigt bliver myrdet og Frelsens Hær. Ja sgu!
Nåja, jeg skal da ikke glemme den storrygende Dronning, Vagabonden og Milliardæren. Skønne karakterer mangler der ikke i denne roman. Og ej heller grund til at klukke.
Det er samfunds-satire som kører i to parallelle spor, der alligevel fletter sig ind og ud af hinanden. Politik, kærlighed, PR, reality TV og tro er blot en del af de emner, der berøres i bogen. Og det bliver gjort elegant og meget rammende. Ikke spor diskret.
Jeg har ladet mig fortælle at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har været konsulent på bogen, for at sikre at de interne partipolitiske intriger ikke er urealistiske. Skræmmende tanke at det forholder sig sådan - og alligevel ikke overraskende.
"Og det tager ekstraordinært lang tid at slippe fri af et stunt med at tabe bukserne for åben skærm - og så oven i hatten åbenbare et par festlige underbukser, man har taget på for at glæde sin teenagedatter. Hun havde købt dem som fødselsdagsgave i netbutikken www.festogfarver.dk, og bag på underbukserne stod der ulyksagligt nok med store bogstaver: "Double airbag".
Ikke rigtig noget formålstjenligt kunstnernavn."
I bogen gøres der også grin med islamfobi. Da en Egyptisk taxachauffør kører en politiker ned, som i øvrigt træder direkte ud foran bilen, er der visse politikere der straks råber "terror". Og en terror-organisation er også straks klar til at tage æren for episoden, omend det hele viser sig at være langt mere tilfældigt og tilforladeligt, end det først forekom.
Læs den! Den er hyggelig.
Bag på bogen:
Vorherre er en en rutebil er en original komedie om kærlighed og kynisme.
Frelsens Hær stiller op i Melodi Grand Prix - og vinder. Spidskandidaten for Centrumpartiet gør sig til grin i et tv-show, så hans parti må se sig om efter en ny kandidat. Et banalt færdselsuheld ophøjes til terrorhandling. Et mord sættes i scene. Og 600 får slippes løs på Vilsundbroen syd for Mors. Imens spiller Frelsens Hær deres vindersang "Vorherre er en rutebil". Sikke en ballade!
- - - - -
