Jeg er kæmpe fan af Agatha Christie's krimier. Jeg er vild med den måde hendes fortælleteknik er bygget op på, om løsningen af en gåde, som kan minde om et puslespil.
Hun lægger nogle brikker frem for læseren og tilbyder denne at gætte på, hvem der er morderen. Hun indbygger ofte de afgørende ledetråde i dialogen mellem de involverede - og evnen til at sløre væsentlige spor.
Motivet til forbrydelserne, ægte og falske alibier er andre ingredienser, som flytter fokus fra en af de mistænkte til en anden i løbet af opklaringsforløbet. Det er ofte blevet fremhævet, at hendes helt specielle evne var, at læseren som som regel blev overrasket af løsningen på "puskespillet" uden at føre sig snydt.[
Agatha Christie var konservativ af livssyn, men ret uinteresseret i praktisk politik. Hendes sociale position og politiske synspunkter har vildledt mange anmeldere til at udelukke netop den klassiske konservative samfundsstøtte som gerningsmand.
Hvis læseren skal have en chance for at gætte løsningen på en Christie-mordgåde, er første betingelse, at denne husker, at alle er under mistanke uanset deres position i bogen; det skal dog tilføjes, at der også er mange eksempler på, at den tilsyneladende mest sympatiske eller mest interessante person i en Christie ikke er morderen.
Ofte udnytter hun læserens formodede fordom om hendes sympati for en bestemt person, til at vildlede.
Fx når hun gør den opofrende mor og hustru til skurken, ligesom hendes aversion mod selvstændige, stærke kvinder ikke forhindrede, at disse kunne optræde både som heltinder og skurke. Denne evne til at variere sit persongalleri har været med til at hæfte begrebet ”Least Likely Suspect” på den skyldige i hendes romaner.
Christie har selv understreget, at der kun findes tre grundmotiver til forbrydelser: Penge, kærlighed og frygt. I trekantdramaet kan disse tre grundmotiver kombineres og varieres, og flere af hendes bedst sælgende romaner udnytter disse muligheder.
Der skal ikke herske tvivl om at mine yndlingshistorier af Christie er dem med Hercule Poirot og dem med Miss Marple, omend jeg også er stor fan af "En af os er moderen", som ikke har en hovedperson som sådan.
Af Hercule Poirot-romanerne er mine favoritter bla. klassikerne "Mordet på Orientekspressen", "Døden på Nilen" og "Solen var vidne".
Udover at have læst dem, har jeg også set samtlige filmatiseringer af bøgerne. Elsker at sammenligne detaljer, vinkler og fokus.
Mine Miss Marple-favoritter omfatter stort set samtlige romaner, med hende som hovedperson. "Liget i biblioteket", "Mordet i præstegården", "Døden kommer med posten", "Det caribiske mysterium", "4.50 fra Paddington", "En håndfuld rug" og "Nemesis" ... og nåja "Inviation til mord" og ikke at forglemme "Bertrams Hotel".
Ligesom med Poirot-romanerne, har jeg også set samtlige indspillinger af Marple-romanerne. Og jeg har ingen yndlingsskuespiller i hovedrollen - synes de alle gør det godt på hver sin måde. Og det er det der er spændende. Bøgerne er dog, og naturligvis, de mest detaljerede - og dermed de mest interessante.
Og her til sidst er der 3 ting du måske ikke vidste om Agatha Christie:
- Hun har også skrevet 6 kærlighedsromaner under pseudonymet Mary Wetmacott.
- Under 2. verdenskrig arbejdede hun på apoteket på University College Hospital, hvor hun fik indsigt i gift og deres forskellige virkemåder
- MI5 har efterforsket hende i forbindelse med en roman, som de synes gik lige tæt nok på virkeligheden og de mistænkte hende derfor at have kontakter i efterretningsvæsnet - i 1941.
Den kære fru Agatha Christie er mit store kvindelige forfatterforbillede. Og hvis du en dag ikke aner hvad du skal læse, så kan du altid give dig i kast med en Christie-krimi.
Jeg elsker at lege i naturen, snitte pinde, spille guitar, skyde med bue, lave parkour, bygge huler, klatre og at finde fine sten. Altså sådan lidt som de fleste drenge i 10'erne. Så Grønspættebogen er lige noget for mig.
Grønspættebogen for 2018 er delt op i 4 forskellige dele:
- Det vilde friluftsliv
- Indendørs eventyr
- Videnskab!
- Mystik og mærkværdigheder
Jeg har læst om gletsjermonsteret fra Klondyke, Lejrbål og brandsikkerhed, Genkendelse af visse giftige planter, Hikke, Solur, Golf, Dada Urkas hemmelige kode, Hundevask, Evighedskalender, Robotbøller og meget mere.
Bogen er sjov at læse og det er nemt når hvert afsnit kun er 1-3 sider. Så man behøver ikke læse den i bestemt rækkefølge, men bare som man har lyst.
©Sancho
- - - - -
Fakta
Grønspættebogen
af Disney
Antal sider: 312
@Egmont 2018
ISBN: 978-87-9356-767-2
¯\_(ツ)_/¯
Bogens forside fangede mit blik, da jeg gik forbi hylden med 14-dages lån på det lokale bibliotek. Det er ellers ikke en hylde jeg ynder, da jeg oftest slet ikke kan nå at læse en bog på kun 2 uger - både fordi jeg har ret mange andre gøremål i min dagligdag, men som regel er jeg jo også allerede i gang med 1-2 andre bøger ...
"Jeg ønsker dig nok ... Nok af sol til at lyse dine dag op, nok af regn så du kan forstå at sætte pris på solen, nok af glæde til at styrke din sjæl, nok af smerte til at værdsætte de små glæder i livet - og nok af møder til at klare at sige farvel".
Det er en meget, meget smuk bog. Rørende, vedkommende men også en barsk historie. Jeg tudede hele vejen igennem sidste trediedel af bogen - og smilte. For sikke en dejlig fortælling - jeg var rørt.
Bogen handler om Doris som har haft sin adressebog siden 1928. I den lille bog bærer hun minderne om alle de mennesker, hun har mødt gennem livet. Nu er hun 98 og bor alene i en lejlighed i Stockholm.
De fleste af navnene i adressebogen er efterhånden streget over, døde, og hendes eneste kontakt til omverdenen er hjemmehjælperens besøg og samtalerne med niecen Jenny, som bor på den anden side af Atlanten.
En dag begynder Doris at skrive sine erindringer ned til Jenny ud fra navnene i adressebogen, og en fascinerende fortælling om et langt og farverigt liv tager form – en fortælling om familie og venskaber, eventyr, glæder og sorger, og om den store kærlighed, hun aldrig har glemt.
©Livia
- - - - -
Fakta
Den røde adressebog
af Sofia Lundberg
Antal sider: 326
@People's Press 2018 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-7200-335-1
¯\_(ツ)_/¯
En skøn erindringsroman af Jane Aamund - om en tid, der var engang, og en mandetype, der siges at være uddød.
"Jeg har altid kunnet se om hjørner, og jeg tror, at 'onklerne' er på vej igen. Min bog er en velkomsthilsen til dem. Vent og se, det bliver meget sjovere at leve, når kønnene ikke er rullet flade og ens. Det har vi prøvet, nu drejer naturen på uret".
Sådan skriver Jane Aamund i forordet til bogen om onklerne og deres fruer. Så er der ellers lagt op til herreværelser og høj cigarføring. Og jeg blev ikke skuffet.
14 onkler havde hun - og det inkluderer både far- og morbrødre, mostre og fastre's mænd, farens forretningsforbindelser - og en onkel der var en dame ... eller noget.
"Mød bagermester onkel Theodor med stålsat vilje og snoet overskæg, der ikke mærker meget til det stormfulde ægteskab han lever i med tante Ella. Sædelighedsbetjenten onkel Kristen, der ligner Clark Gable og er gift med morster Karen, som sætter hver en mand på plads. Smedens uægte søn onkel Johan, der vokser op med sprut og tørre tæsk, ender som dansebestyrer og svinger et utal af damer uden om sit ægteskab med tante Valborg. Og smukke, forførende tante Esther fra Lamvig, der var gift med den ene onkel Viggo, og den ordblinde Viggo, der elsker sin kone tante Flora højt og sin tyranniske mor endnu højere."
Bogen er hurtigt læst - sådan lidt i klummestil og så alligevel ikke. Hver onkel med frue er tildelt et kapitel XX
Historierne om onklerne er festlige men der er også triste erindringer iblandt. Beskrivelserne af deres væsen og liv, er finurligt fortalt og god underholdning at læse. Og så har jeg ikke engang skrevet om fruerne ...
©Livia
- - - - -
Fakta
Onklerne og deres fruer
af Jane Aamund
Antal sider: 191
@People's Press 2014 1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-7159-240-5
¯\_(ツ)_/¯
