19. jan. 2018

Årets ord 2017: Kvindelandsholdet!

Alle siger clickbait, bitcoin og dab - men hvad betyder det?

Årets ord 2017 er netop blevet kåret. Dansk Sprognævn og P1-programmet "Klog på Sprog" har kåret det ord, ud af 415 modtagede forslag, der for alvor karakteriserede 2017.



Årets ord behøver ikke at være et nyt ord, det kan sagtens været et gammel ord, der enten har fået en ny betydning eller er blevet særlig relevant i løbet af året.

- - - - - - - - - -
Juryens 5 medlemmer er
  • Sabine Kirchmeier, direktør i Dansk Sprognævn
  • Henrik Lorentzen, seniorredaktør hos Det Danske Sprog- og Litteraturnævn
  • Jens Philip Yazdani, debattør
  • Tine Gøtzshe, journalist hos DR Nyheder
  • Adrian Lloyd Hughes, vært på "Klog på Sprog"
- - - - - - - - - -

Hvert af de fem medlemmer af juryen har valgt 10 ord, og de ord, der er blevet valgt flest gange, er med på listen over nominerede.

Altså, nu har jeg jo allerede i overskriften afsløret vinder-ordet, men jeg synes bestemt også at de 10 nominerede ord alle er rigtig interessante. Ja for "Kvindelandsholdet" var jo faktisk slet ikke nomineret.

  • Bandekrig
    Giver sig selv? I hvert fald noget med nogle grupperinger der skyder og noget - primært på Nørrebro og Aarhus V.
  • Bitcoin
    Ganske enkelt en virtuel valuta - som ingen rigtig fatter
  • Clickbait
    Et mega godt ud i min personlige ordbog. Jeg vil ellers så gerne tale dansk, men "klik-klik-madding" klinger bare ikke helt lige så godt.
    Clickbait er bla. historier på nettet, hvor indholdet ikke helt kan leve op til overskriften
  • Dap
    En gestus, noget med nogle arme ud til siden, mens man kigger væk - bruges bla. når man har gjort noget cool eller scoret mål eller lignende
  • Disruption
    Rod i den eksisterende orden - intet mindre ... nå ja og så noget med Hella Joof
  • Fake News
    Når "nyheder" er usande - men i disse Trump-tider gælder det alle nyheder som vi ikke bryder os om
  • Grønlænderstiv
    Så er man fuld. Som i virkelig beruset!
  • Krænkelseskultur
    Et skældsord, brugt om folk der meget let føler sig krænkede - oftest på andres vegne
  • Kvotekonge
    En fisker, der har opkøbt rigtig mange fiskekvoter
  • #Metoo
    Et hashtag som der er skrevet så meget om i 2017 at der slet ikke er plads til at skrive mere om det - for så holder folk op med at høre efter


Men det blev altså "Kvindelandsholdet" der løb med sejren i 2017. Også på ord-fronten.

Årets ord er blevet kåret af P1 og Dansk Sprognævn hvert år siden 2008, hvor det var ordet "Udlængeservice", der vandt.



©Livia
- - - - -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar