21. maj 2018

Den, der lever stille

Med alle de anmeldelser og rosende ord, der er at finde over alt på nettet, i aviser og magasiner, på de sociale medier og på fjerneren - så er det altså lidt op af bakke, at skulle skrive om den her. Og selvfølgelig er jeg last mover, og så er alt som det plejer at være.

Nu er der jo ikke noget skal. Og jeg vil være ærlig at sige, at hvis ikke det havde været for ovenstående, massive eksponering, så havde jeg nok ikke læst bogen. Det har jeg faktisk heller ikke. Jeg har hørt den som lydbog - indlæst at Leonora Christina Skov selv.

[Jeg valgte lydbogen, fordi den var billigere end den printede udgave. Men ... jeg blev nødt til at spare op, så jeg kunne få råd til hardback-udgaven også. Min reol skreg på at give plads til den - og det er bare ikke helt det samme med en lydbog].



Starten af bogen; morens død og alle de tanker og handlinger der udspilles på baggrund af dette, virkede lidt underlige og meget fremmede ift. min egen verden. Det var lidt svært for mig at forstå hvad det var, denne bog ville fortælle mig. Men ... så begyndte den at tage fart, og jo længere jeg kom ind i bogen, kom jeg ... netop ind i bogen.

Da Christina Skov fra Helsinge flytter til København og i løbet af nogle år, lukker op for Leonora, blev jeg mere og mere tryllebundet af historien. Alle de oplevelser og indtryk der inspirerer til den personlige udvikling er både fascinerende og interessant. Og jeg slubrede det hele i mig.

Det bedste ved bogen, for mig, er alle de sproglige billeder. Som bogstaver og lyde, der folder sig ud og bliver til de vildeste billeder for mit indre blik. Jeg elsker dem - og gør mit yderste for at huske dem, men der er så mange at jeg ikke har RAM nok i hovedet, til at kunne arkivere dem alle. 

Prøv lige at høre her:
  • Jeg forsøgte at holde smilet oppe, men det begyndte lige så stille at glide ned, som en ødelagt persienne
  • Hun havde skreget tavst i årevis og nu kunne man endelig se det
  • Skype-billedet flimrede så meget at min mors ansigt var byggeklodser der væltede ned over skærmen
  • Hans ord var skarpe som de brødknive, der lå foran mig på køkkenbordet
  • At folde mig selv så meget sammen at jeg kunne være i min lektiebog
  • Timerne med hende føltes som sæbebobler, der changerede i hele farvepaletten
  • Manden uden særlige kendetegn
  • Hendes gråd var en sorgfuld understrøm, som man endelig ikke måtte træde ned i
  • Min stemme mindede mig om en nyspidset blyant, der knækkede i mødet med papiret
Og mange, mange flere. Bogen er fuld af den slags - og jeg elsker dem. Og hvis ikke af andre grunde, så bør du læse denne bog blot fordi sproget er så lækkert billedligt.

Og noget helt andet og ret specielt, på den fede måde, er alle de sange, sangere og sangtekster, som synes at være væsentlig, i hvert fald fyldig, underlægningsmusik i Leonoras erindringer. Jeg er helt opmærksom på de grundige dagbogsnotater der også danner grundlag for bogen, men alligevel ...

Jeg blev lige taget tilbage til et par ungdomsfester og -oplevelser undervejs, via musikken. Ret sjovt. Selv, har jeg ingen gennemtrængende underlægningsmusik til mine erindringer, det er mere mennesker, samtaler, omgivelser og dufte. Men de musiske referencer i "Den, der lever stille" , bringer netop mennesker, omgivelser og dufte frem fra mine erindringer. Dejlig pudseløjerlighed.

Nu er det ved at være på tide at opsummere min personlige anmeldelse af "Den, der lever stille". At skrive sådan noget som at bogen er læseværdig og godt skruet sammen osv. 

Og det er den såmænd også - men bogen er så meget mere end det. Og historien er bare så bizar og det er vanvittig uhyggeligt at det er virkeligheden og ikke fiktion. Sikke en dyster og vanvittig opvækst. Og ærlig talt, så har bogen rystet mit verdensbillede lidt. 

Jeg synes selv at det er ganske rædselsfuldt, når jeg kan høre min mor komme ud af min mund. For føj, hvor vil jeg ikke ligne eller lyde som hende - og slet ikke være mor på samme måde som hende. Men Leonoras mor slår da alt og alle med flere længder. Magen til narcissist findes der forhåbentligt ikke mange af. 

Jeg er glad for at have hørt bogen - og jeg tænker ikke at der går længe inden jeg læser den, nu jeg har købt den toplækre hardback-udgave også.


Lydbogen
Leonora Christina Skovs stemme er ikke fremmed for mig, da jeg har været stor fan af DR2's "Smagsdommerne" [som jeg fortsat begræder, ikke er mere].
Men den er meget anderledes end de lydbogsoplæsere jeg har ellers har stiftet bekendskab med; Agnethe Bjørn, Martin Johs. Møller, Grete Tulinius, Christian Engell, Mathilde Eusebius med flere. Men jeg kan ikke forestille mig "Den, der lever stille" læst op af andre end forfatteren selv.

Hardback
Bogen er spitzklasse ud i lækkerhed! Den måde smudsomslaget føles på, den prægede titel, ryggens design der minder mig om alle de smukke gamle bøger der stod i min mormors bogreol - den røde bogmærkesnor og så det med at den ligner en højskolesangbog indenunder smudsomslaget. Uf det er lækkert! Og jeg går stadig lidt og aer på den.

©Livia
- - - - -
Fakta
Den, der lever stille
af Leonora Christina Skov
@Politikens forlag 2018
1. udgave
Lydbog indlæst af forfatteren

¯\_(ツ)_/¯

13. apr. 2018

Under Bjælken

Sikke en læse-lækkerhed. Er ret begejstret for bogens opbygning og måde at præsentere stoffet på. Opdelingen i livsfaser og underafsnittene herunder, er virkelig fedt tænkt.

Under Bjælken er Jens Andersens portræt af Kronprins Frederik. Stoffet er bygget på interviews af både familie, venner, bekendte - men også journalister og andre der i et eller andet omfang har beskæftiget sig med Kronprins Frederik, enten direkte eller indirekte.



Afsnittet i bogen defineres ikke kun af de forskellige faser i Kronprinsens liv, men også valg, personlighedstræk og -udvikling.
  1. Dreng
  2. Teenager
  3. Akademiker
  4. Frømand
  5. Erobrer
  6. Familiefar
  7. Sportsmenneske
  8. Konge

Der er godt nok meget om Kronprins Frederiks liv og historie, som jeg ikke anede noget som helst om. Fx at han og Prins Joachim har været på kostskole i Frankrig [ja, hvor skulle jeg vide det fra?] eller at han har arbejdet på en vin-gård i Californien - men så igen, jeg vidste ikke at Joachim havde arbejdet i den australske outback, heller.

Jeg har fået større indsigt og baggrundsviden i og om vores kronprinspar - og ja, det har været en fornøjelse. Velserveret af Jens Andersen.


©Livia
- - - - -
Fakta
Under Bjælken - Et portræt af Kronprins Frederik
af Jens Andersen
Antal sider: 379
@Gyldendal 2017
1. udgave, 5. oplag
ISBN: 978-87-02-21436-9

¯\_(ツ)_/¯

26. mar. 2018

Øjebliksbilleder

Jane Aamunds lille bitte [ja en pleonasme] bog "Øjebliksbilleder", er en samling af reviderede klummer, som oprindeligt udkom i Cimber Sterlings månedsmagasin Flyaway.



Bogen måler vitterligt kun 10 x 15 cm. Indbundet i hvidt blødt papir, hvori titlen er præget ind med guldbogstaver. Det er da lidt hyggeligt. Hygge i lommeformat.

Øjebliksbillederne har Jane Aamund [det virker bare forkert kun at skrive Jane, lidt for familiært til så prominent en dame] indfanget og nedskrevet i forbindelse med hendes månedlige flyveture mellem Vestjylland og Hovedstaden. Turen tager 40 minutter og det er rigelig tid til at observere både dette og hint.

Klummerne omhandler alt fra modeugens myldretids-kaos, flypassagerer med promiller og kulturforskelle landsdelene imellem - til Dannebrog, timeshare-mænd og mærkelige mus.


"Det var den første april, og vi var lige kommet op i luften. Jyske håndværkere, som havde været ovre  at arbejde i København for de nyrige i Nordsjælland, hvor selv det værste skodhus koster flere millioner, og hvor folk river pæne hus ned for at bygge nye overdådigheder, som de kan score kassen på. Der var en munter stemning i flyet, og pludselig lød der en underlig lyd i højtaleren, som man ikke plejer at høre. Det løs som én, der bøvsede, og så var der en stemme, der på højt jysk sagde i hele flyet. 'I tager vist pis på mig!' En eller anden havde lavet aprilsnar med besætningen. 'Besynderlig velkomst i et fly!' sagde en stilelig københavnsk forretningsmand ved siden af mig med hævede øjenbryn."


Som sagt: Hygge i lommeformat.


©Livia
- - - - -
Fakta
Øjebliksbilleder
af Jane Aamund
Antal sider: 228
@People's Press 2010
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-7055-985-0

¯\_(ツ)_/¯

17. mar. 2018

Brev til mit yngre jeg

Uha, der er så mange ting jeg ville ønske jeg kunne fortælle mit yngre jeg. Men sådan er livet jo - det der med at leve forlæns og forstå baglæns. Eller noget.

Bogen "Brev til mit yngre jeg" faldt jeg over på det lokale bibliotek, og følte mig besnæret af titlen. Den er redigeret af Marie Mygind og Mai Rasmussen - og bidragsyderne er 42 kvinder. Og det er alligevel en del.



Der er virkelig stor forskel på damernes bidrag. Nogle af dem er detaljerede og grænsende til selv-udleverende og andre en anelse overfladiske - de fleste sådan midt i mellem. Og jeg nød dem alle sammen.

Og sikke nogle sproglige billeder og fine beskrivelser af tid, steder og liv der er levet, der findes i de mangeartede breve. Det er virkelig en lille gave i sig selv. Specielt for sådan en som mig, der er vild med ord, vendinger og lækkert sprog. Se selv et par korte uddrag herunder.


Anne Skare Nielsen [fremtidsforsker]
"Du, lille pige, du er bare kedelig og almindelig. Og det bliver du rigtig glad for, når du bliver ældre. Når du bliver større, vil du ofte sige, 'Jeg er et af de eneste normale mennesker i Danmark.' Når du kommer på min alder, er dine forældre stadig gift med hinanden, ligesom langt de fleste andre i din familie. De har alle sammen solide, almindelig jobs, og sunde, snavsede børn (...) I er alle sammen, hele familien, ret så rare og rimelig almindelige. Det sjove er, at 'normal ' i min tids Danmark er gået hen og blevet eksotisk. Det er blevet totalt unormalt at være normal."

Mette Fugl [journalist]
"Jeg tilhører en generation, der snublede i starten. Det var en bardom i årene efter krigen. Anden verdenskrig. Med grøddage. Uden køleskab og fjernsyn. Jo, luk bare munden - det er rigtigt. Den korte version: Stramme budgetter og forældre med skræk i livet. En hverdag med begrænsede muligheder for de mange og svære drømme for de fleste. Det fortælles, at familien forsamlet ved den nyfødtes vugge mente, at jeg nok kunne blive postelev. Selv om jeg var en pige."

Audrey Castañada [komiker og skribent]
"Du leder efter en måde at berolige dig selv på. Du kigger op på himlen og ser alle stjernerne. Du ved, hvordan Karlsvognen ser ud, og den finder du. Og så siger du til dig selv med en meget bestemt stemme, at Karlsvognen er den samme i Grækenland som i Danmark. Så ved du da noget. At Karlsvognen er den samme i hele verden, og at den altid venter på dig, uanset hvordan du rejser. Så er du ikke helt alene."

Lotte Garbers [forfatter]
"For unge Lotte, det med kvindelighed er som et hylster i din alder. Det er noget, du tager af og på. (...) Du tænkte så meget over dig selv. I dag kan jeg ikke få hylsteret af. Jeg er en kvinde, jeg har født, jeg har fået skrammer, og jeg har fået orgasmer, og jeg har en krop, der ser ud, som om den kan bevise det hele." 

Hella Joof [instruktør og skuespiller]
"Og når de voksne taler udenom og siger, at der ikke er noget galt, selvom de har øjnene fulde af tårer, så skal du vide, at du har set rigtigt. At alle de farver, du ser, og alle de toner du hører, er sande. De findes. Det er ikke en hemmelig trylleverden du selv har digtet. Det hele findes. De voksne har bare mistet deres sanser."

Trine Sick [journalist]
"En af nutidens slidte floskler hedder 'kun fantasien sætter grænser' (...) Du bruger fantasien - ikke til at afprøve en million forskellige ind- og udgange,men til at sætte grænser og bygge mure for dig selv."
Og:
"Man kan komme et smut til mange forunderlige steder, når man drejer forkert og af vanvare roder sig ud ad små idylliske biveje i stedet for at halse af sted på motorvejen. Men omvejene er har den ulempe, at de ofte forsinker transporttiden. Det gør selvfølgelig ikke noget, hvis turen er god. Sagen er bare, at du nogle gange vil komme til at glemme at nyde rejsen, fordi de krøllede ruter frustrerer."


Det har være fornøjelig læsning. Korte afsnit, nem at lægge fra sig og samle op igen. Hele tiden nye billeder og visdomsord, skrevet af erfaring.

Bestemt en læseoplevelse værd.


©Livia
- - - - -
Fakta
Brev til mit yngre jeg
redigeret af Anne Marie Mygind & Mai Rasmussen
Antal sider: 302
@Pretty Ink Publishing 2007
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-91603-31-0

¯\_(ツ)_/¯